Bo tæt på alt det, der er vigtigt for dig
Bo tæt på alt det, der er vigtigt for dig
I Nivå er der aldrig langt til hverdagens nødvendigheder og fritidens mange muligheder. I bymidten finder du både indkøbsmuligheder, bibliotek, kulturhus, daginstitutioner og skoler, som alle er let tilgængelige via trygge stisystemer. Fra stationen bringer Kystbanetoget dig til København på godt 30 minutter. Alt dette omkranset af skov, sø og hav.
En hverdag i børnehøjde
Fredensborg Kommune byder på hele 12 vuggestuer, 17 børnehaver og 6 folkeskoler, der rangerer højt på både trivsel og faglighed.
Smukt naturliv. Stemningsfyldt lokalliv.
Med blot få skridt fra hoveddøren har man, som beboer i Teglsøerne, adgang til et helt unikt naturlandskab karakteriseret af sø- og skovterræn. Her kan du tage fiskestangen med til søen, se børnene udfolde sig på naturlegepladsen eller nyde en afslappende spadseretur under træernes kroner.
Halvanden kilometer fra Teglsøerne møder du essensen af Nivå – det dybblå Øresund. Som traditionsrig kystby værner byens borgere om livet ved havet og den maritime stemning. Året rundt danner havnen og den tilhørende strandpark base for et mangfoldigt foreningsliv og en lang række friluftsaktiviteter som vintersvømning, kajakroning, windsurfing og lystfiskeri.
Fritid for alle
I Nivå og omegn kommer du let til et aktivt liv. Med et væld af sport og idrætsforeninger – for eksempel golf, tennis, ridning og fodbold – har området et fritidstilbud til alle.
En by i harmoni
De kommende år byder på store forandringer med det mest omfattende projekt i byens historie – ”Fremtidens Nivå Bymidte”.
I bymidten opføres der nye butikker, erhverv og boliger. Derudover opføres Generationernes Hus, der består af en ny skole bygget sammen med et plejecenter, et bibliotek og kulturhus, og måske en svømmehal. Der bliver også plads til rig bynatur med nyttehaver, sansehaver, læringsrum, sportsfaciliteter og legepladser.
Nivåringen er en rekreativ rute, der binder alle byens herlighedsværdier sammen. Det er et stisystem, hvor der ikke må cykles. En rundtur på fem km, som er perfekt til en gå- og løbetur eller som din sædvanlige rute ned til Øresund for en forfriskende dukkert.
Visualisering: ADEPT, CFBO og Everyday Studio
Her er der mulighed for at bo med sand i håret, surfbrættet i forhaven, og svampekurv og vandresko i baghaven.
- Adept, CFBO og Everyday Studio
Et måltid i vandkanten
På havnen kan du finde skønne madoplevelser med udsigt over havn og bugt. Et mødested for alle aldre, for alle i og omkring Nivå. Her finder du et pusterum, en plads i solen, et køligt glas vin. Nyd skibenes vuggende indsejling og det rolige liv ved vandet